Angst terapi

Jeg har i min klinik valgt at arbejde med særligt, angstproblematikker.
Angst er en af de mest udbredte mentale udfordringer, vi som samfund skal deale med på nuværende tidspunkt. Angst kaldes også for den nye folkesygdom.
Det gælder især vores unge generation, som i den grad kæmper med forskellige former for angst- og stressproblematikker.

Jeg har mange års erfaring med angstproblematikker, personligt som praktisk samt terapeutisk, og som rådgiver hos Angstforeningen.
Jeg arbejder ud fra en hypotese om, at angst er naturligt og menneskeligt og, at vi selv kan være med til at påvirke og helbrede angst. 
I min klinik vil vi derfor arbejde med at afdramatisere begrebet angst og i stedet forsøge at oversætte de budskaber, den kommer med. 

Hvad er angst?

Angst kan manifestere sig på utrolig mange forskellige måder.
Angst er basalt set et helt naturligt fænomen og en naturlig reaktion på fare. Desværre kommer denne mekanisme til at tage over for nogle mennesker, hvilket kan føre til lammelse af selve angsten.
Forskellige former for angst kan være;
  • Panikangst

  • Socialfobi

  • Dødsangst

  • Helbredsangst

  • Generaliseret angst

  • OCD

  Angst kan vise sig på mange forskellige måder, men typisk vil man mærke;
  • fysiske symptomer som f.eks. hjertebanken, indre uro, ængstelse, trykken i brystet, svimmelhed, knude i maven, anspændthed
  • katastrofetanker, som f.eks. kan handle om, alt det der kan gå galt, forudse fiaskoer og fejltagelser, angst for angsten
  • negative følelser som f.eks. frygt, skam, selvbebrejdelse, depressive tilstande

Angst skaber som regel uhensigtsmæssige mestringsstrategier hos den enkelte i et forsøg på at opnå kontrol over angsten eller at undgå at blive konfronteret med den. Uhensigtsmæssige adfærd, som man ofte ser i forbindelse med angst, er bl.a. undgåelsesadfærd af f.eks. bestemte steder, situationer og følelser, selvmedicinering og misbrug af f.eks. mad, sex, spil, alkohol og stoffer.

Der er altid en vej ud af angsten, og føler du dig genkendt, og ønsker du at arbejde mere i dybden med din angst, kan et intensivt angstforløb hos mig evt. være en mulighed.


" Man siger at angst er et symptom på ulevet liv"

Angstbehandling

Der er som sådan ikke noget forkert ved at opleve angst.
Alle kan blive ramt af angst, for vi har alle et alarmberedskab, som kan igangsættes på unødvendige tidspunkter. Årsagen, til at angsten kan være kommet ud af kontrol, kan skyldes flere forskellige faktorer.
Du kan på grund af manglende støtte i opvæksten, voldsomt pres, tab, følelsesmæssig stress, vanskelige vilkår eller voldsomme oplevelser have udviklet uhensigtsmæssige mestringsstrategier og undgåelsesadfærd, som på sigt kan blive hæmmende for dig.

Jeg arbejder helhedsorienteret med angstbehandling, hvor jeg ud fra et psykoterapeutisk perspektiv, sammen med klienten, kigger på angstens mange forskellige lag, og hvor vi arbejder med krop, sind og følelser.
Målet med behandlingen er at hjælpe klienten med at forstå angsten, rumme den, håndtere den, reducere den for til sidst at kunne slippe den delvist eller helt.
Vi arbejder bl.a. med;

  • kognitiv adfærdsterapi
  • psyko-edukation
  • afbalancering af nervesystemet og teknikker  
  • dybereliggende temaer