Forældreterapi

Jeg tilbyder forældreterapi i min klinik målrettet forældre, som synes, at det kan være svært at forstå og kommunikere med sit barn og måske mangler redskaber og værktøjer til, hvordan de kan blive den ultimative støtte for sit barn.

Vi har som forældre et kæmpe ansvar for, at vores børn trives og har det godt.
Vi forældre er den absolut vigtigste omsorgsgiver for vores børn, og hvad enten vi vil indse det eller ej, så afhænger vores børns selvværd, glæde og adfærd primært af, hvordan vi som forældre tager dette ansvar på os. 

Jeg brænder helt særligt for at hjælpe forældre med at blive den allerbedste støtte for deres børn. Alle børn har fortjent at vokse op med følelsen af at være noget værd og følelsen af at være anerkendt for dem, de er. At blive forstået, rummet og elsket. Og selvom langt de fleste forældre lever op til dette ansvar, så kan opgaven til tider være svær.

Vi forældre møder, i vores børn, et spejl, vores eget spejlbillede, som til tider kan være lidt svært at kigge ind i, hvis der er ting, vi ikke ønsker at erkende omkring os selv. Jeg arbejder ud fra grundtanken om, at vores børn er de bedste læremestre i livet. Gennem det spejl, vores børn sætter op foran os, kan vi, hvis vi vil, blive bevidste omkring egne skygger og personlighedssider, som ofte er det, vores børn reagerer på. Og det skal vi være villige til at erkende og arbejde med, hvis vi ønsker sunde, kærlige og bæredygtige relationer til vores børn.

Vi skal huske, at vi, som forældre, er dem, der skal gå forrest og vise vejen.
Når vi, som forældre, begynder at tage ansvar for os selv, slipper uhensigtsmæssige adfærd og mønstre og også bliver "voksne" indeni, så vil vores børn automatisk begynde at følge efter.
  Forældreterapi skaber muligheder for at blive bevidste om og ændre på familiemønstre og roller, som ikke bidrager til positiv vækst. 


" Der er en revne i alting, der er sådan, lyset kommer ind."

Leonard Cohen

I forældreterapi arbejder vi bl.a. med;

  • den gode samtale 
  • hvordan forstår jeg mit barn?
  • hvordan rummer jeg mit barn?
  • hvordan takler jeg udfordringerne? 
  • bevidsthed omkring egne mønstre og adfærd
  • hvordan bliver jeg den forælder for mit barn, som jeg ønsker at være?
I er velkommen til at kontakte mig her